Legater.info

Legater til videregående uddannelser.

Eksempel: Legatansøgning til konference

[Fondsnavn]
[Vejnavn nr.]
[Postnummer] [By]

Ansøger:
[Ansøgers navn]
[Vejnavn nr.]
[Postnummer] [By]
Tlf: [12345678]
E-Mail: [navn@domæne.dk]
[Evt. Cpr-nummer]

Ansøgning om midler til deltagelse på konference i Hangzhou, Kina.

I forbindelse med at jeg har fået accepteret en artikel på konferencen "The 2011 ACM conference on Computer Supported Cooperative Work" (CSCW 2011, http://www.cscw2011.org), søger jeg om midler til at kunne finansiere min deltagelse. CSCW 2011 er en tilbagevende årlig begivenhed, hvor forskere præsenterer deres arbejde inden for design og brug af teknologi i grupper, organisationer og fællesskaber. Eksempelvis brug af IT til vidensdeling på arbejdspladser. I 2011 løber konferencen fra d. 19 - 23 marts i Hangzhou, Kina. Jeg søger [fondsnavn] om op til [ansøgt beløb] Kr. til delvisdækning af rejseomkostninger m.m. Et budget er vedlagt.

I artiklen præsenterer jeg et studie af studerendes mobile brug af sociale medier. Herunder, hvordan unge studerende kommunikerer gennem de nye medier og deler information med hinanden. Artiklens forside med abstract er vedlagt som bilag. Bla. designere af mobiltelefoner har vist interesse for min forskning. Jeg skal præsentere mit studie på et arrangement der er specielt rettet mod unge forskere, og det er derfor en rigtig god mulighed for at møde andre unge forskere. Artiklen er skrevet under et studieophold på University of California, San Diego og jeg har vedlagt en anbefaling derfra sammen med to andre anbefalinger.

Jeg er 28 år og kandidatstuderende i datalogi på Københavns Universitet. Desuden er jeg tilknyttet University of California, San Diego som gæstestuderende. I øjeblikket er jeg ved at skrive mit speciale og forventer at færdigøre min kandidat i foråret 2011. Efter afsluttet kandidateksamen er min fremtidsplan, at søge et Ph.D stipendium i København, hvor jeg gerne vil fortsætte med at forske i kommunikation via mobileenheder.

Bilag

  • Forside til artikel.
  • Udskrift af e-mail der dokumenterer optagelse af artikel.
  • CV
  • Tre anbefalinger

Med Venlig Hilsen
[Ansøgersnavn]
(underskrift)