Legater.info

Legater til videregående uddannelser.

Otto Mønsted Fonden

Webside: http://www.omfonden.dk/

E-Mail: omf@omfonden.dk

Beskrivelse

Otto Mønsteds Fonds hovedformål er at bidrage til "Udviklingen af Danmarks handel og industri". Inden for denne overordnede ramme har bestyrelsen fastlagt nærmere retningslinier. Se nedenfor.

Otto Mønsteds Fond yder støtte til neden nævnte formål

  • Meritgivende studieophold eller praktikophold i udlandet af et eller to semestres varighed for ingeniør-studerende fra DTU og AAU samt cand.merc.-studerende fra CBS: 10. januar 2012 til 1. marts 2012. Følgende dokumenter skal uploades nu eller senere: Ajourført karakterblad, dokumentation for optagelse på den udenlandske institution/ praktikaftale og dokumentation for forhåndsmerit.
  • Ansøgning om støtte til udenlandsophold kan IKKE søges under formålet: Særlige formål.
  • MBA/EMBA uddannelser i udlandet. Institutionen skal være ratet på Financial Times ratingliste, og uddannelsen skal være på fuld tid. Relevant erhvervserfaring er en forudsætning for at opnå støtte. Følgende dokumenter skal uploades nu eller senere: Eksamensdiplom for afsluttet uddannelse, dokumentation for optagelse på MBA/EMBA institutionen samt CV. Der ydes ikke støtte til MSc. uddannelser i udlandet.
  • Ph.d. uddannelser i udlandet for kandidater fra DTU, AAU (ingeniøruddannelserne) eller CBS. Hele ph.d. uddannelsen skal tages i udlandet og ph.d. graden skal tages på et udenlandsk universitet for opnåelse af støtte. Følgende dokumenter skal uploades nu eller senere: Eksamensdiplom for afsluttet uddannelse samt dokumentation for optagelse på ph.d. institutionen.
  • Deltagelse i kongresser i udlandet for ansatte lærere og ph.d. - samt kandidatstuderende fra DTU, AAU (ingeniøruddannelserne) eller CBS. Der kan kun søges om støtte til én kongresdeltagelse i et kalenderår. Ansøgningen skal være fonden i hænde senest 31 dage før afrejse. Følgende dokumenter skal uploades: Dokumentation for fremlæggelse af paper, dokumentation for at paper/artikel publiceres elektronisk eller i hard copy, dokumentation for, at institutionen støtter med 50%, anbefaling fra institution/vejleder samt artiklen (det er ikke tilstrækkeligt at uploade abstract). Evt. bevilling baseres på en helhedsbetragtning af formålet med kongresdeltagelsen, vejlederens/institutionens anbefaling samt artiklen.
  • Forskningsophold i udlandet af kortere varighed, dog minimum 3 måneder, i udlandet for lærere og ph.d. studerende fra DTU, AAU (ingeniøruddannelserne) eller CBS. Følgende dokumenter skal uploades nu eller senere: Invitation fra modtagende institution samt anbefaling fra vejleder/institution. Det er en forudsætning for støtte fra fonden, at institutionen bidrager økonomisk , udover løn, til forskningsopholdet
  • Udenlandske gæsteprofessorater ved DTU og CBS. Det er institutionen/instittuttet, der skal ansøge. Følgende dokument skal uploades nu eller senere: CV for gæsteprofessoren.
  • Særlige formål, der kan virke til fremme af dansk handels- og erhvervsliv eller i øvrigt være til ære for Danmark. Følgende dokument skal uploades nu eller senere: Budget for aktiviteten. Der kan ikke søges om meriterende studieophold under dette formål.

Fonden bevilger IKKE midler til:

  • pensioner
  • almindelig understøttelse
  • belønninger til personer
  • grupperejser for studerende
  • bachelorstuderende ved handelshøjskolerne

Ansøgning

Ansøgning forgår online via: https://omf.onlinelegat.dk/

Adresse

Otto Mønsted Fonden
Tingskiftevej 5
2900 Hellerup

Har du rettelser til dette legat? Klik her!

Skriv til info@legater.info